søndag den 29. april 2012

Carlos Bakery + NYC

Lige fra jeg vidste at jeg skulle til New Jersey, vidste jeg at jeg bare måtte besøge Carlos Bakery (Cake Boss) og forleden fik jeg endelig chancen! Til dem der ikke kender til bageriet, så er det nok en af de mest kendte bagerbutikker i hele verden. Det er en familie ejet bager, som har gået gennem generationer og ejeren lige nu er Buddy og hans søstre. De har deres eget tv-show på TLC her i USA, hvor man for det meste følger Buddy og hans vilde talent til at lave de vildeste og flotteste kager. De senger også showet i Danmark på Discovery - travel & living (tror jeg nok) og jeg så showet sammen med min mor rigtig meget inden jeg rejste. Derfor ville jeg gerne besøge det! Her er en trailer for showet, til de intressede:



Jeg tog derop sammen med mine naboers tvillingedøtre, deres veninde og tvillingernes mor. Turen i bil tager ca. 1½-2 timer alt efter hvor meget trafik der er osv. Butikken ligger i Hoboken, som er helt oppe i Norh Jersey og gå-afstand fra NYC. Vi stod i kø i to timer for at komme ind, og det var endda kort tid for hvad gennemsnittet er. Man kan sagtens komme til at vente 4-5 timer hvis man er uheldig. Heldigvis kom vi rimelig tideligt på dagen, så det var derfor. Da vi endelig kom ind, ligende det bare en fulstændig normal bagerbutik. Der var selvfølgelig lidt længere kø og lidt flere medarbejdere end hvad man normalt ser + man kunne købe bøger, t-shirts og DVD-er hvilket jo også er lidt anderledes fra en normal bager. Det var nu rigtig rart at der var dørmænd osv. til at holde styr på alle mennesker, og at der ikke var for mange i butikken af gangen, så det var faktisk stille og roligt. Jeg købte en masse småkager til at sende hjem til Danmark + give til min værtsfamilie. Buddy var der desværre ikke, men jeg var så heldig at møde hans søster, som også er med i showet. Det er altså slet ikke hverdagskost at man kan møde dem, da de jo er all over the place, så det var rigtig sjovt, og hun var SÅ sød! :-)  her er lidt billeder:












Dagen fortsatte med en tur til NYC, hvor vi besøgte en masse steder jeg ikke har været før! De to sidste gange jeg har været der, var det alt for stort og hektisk til mig, men de steder vi var denne gang, var SÅ smukke, hyggelige og rigtig rare at være i! Vi tog også forbi det første danske spisested i NYC, men selvfølgelig er de slet ikke åbnet endnu (fordi det er en hel ny butik), men håber at komme tilbage inden jeg tager hjem, og få noget dejlig dansk mad! Lidt billeder fra NYC:









søndag den 15. april 2012

Mixed feelings

I februar-marts måned, fik jeg den der følelse af, at nu havde jeg ligesom fået nok USA for de næste mange år, og jeg var klar til at tage hjem. Ikke at jeg ville hjem før tid overhovedet, men var ligesom bare klar til at d.23 juni skulle komme, og jeg kunne sætte mig ind på flyet og komme hjem. Jeg havde det ikke skidt, eller var særlig ked af det - jeg havde ligesom bare ikke mere at give eller tage. Pludselig skete der så bare noget, og jeg begyndte at hænge rigtig meget ud med en gruppe venner, som jeg egentlig har kendt siden oktober, men som jeg aldrig sådan rigtigt at har lavet noget med. Var rigtig gode veninder med en af pigerne i gruppen, så når jeg snakkede med hende, var de andre der tit også, og det ville så ligesom bare være det jeg så til dem. Men ja så pludselig begyndte jeg at snakke meget mere med dem alle, og vi tog rundt sammen, og hang ud, og de begyndte også at invitere mig til deres ting og den ene ting førte til det andet, og en af drengene i gruppen inviterede mig til Prom, og det er faktisk nået så langt at vi faktisk dater og har været sammen i 2½ uge nu. Ikke kun kom jeg rigtig tæt på ham, men også alle de andre, og jeg holder SÅ meget af dem allesammen. De er bestemt ikke mine eneste venner her, men de er helt sikkert nogle af mine bedste venner. Samtidig med at jeg kom tættere på dem, begyndte jeg også bare at nyde tiden mere, og snakke mere med alle, og bare slappe af, og acceptere at der altså trods alt stadig er 2½ måned tilbage, og det skal bare være de bedste 2½ måned nogensinde. Jeg elsker mit liv her, og tanken om at jeg måske aldrig kommer til at se mange af mine venner igen, er virkelig virkelig hårdt. Nu har jeg knoklet og knoklet i 6-7 måneder for at nå til det her stadie, og det er enormt psykisk hårdt at være udvekslingsstudent i de første mange måneder - meget hårdere end jeg havde forventet og så bare forlade det hele, lige når det begynder at gå så godt, er bestemt ikke sjovt. Jeg har oplevet så meget her i USA, og er ikke en ny Emma, men bestemt en .. forbedret Emma, hvis man kan sige det. Det kan være svært at kapere alle tanker, alle oplevelser og billeder r og forstå at det hele rent faktisk er sket, og er rigtigt. Der er så meget, og vil gerne have det hele med mig. Jeg er bange for at glemme de mindste ting - se mine venner smile - hyggeaftenerne som for mine venner måske er overflødige, men for mig en vigtig brik i det kæmpe puslespil det her eventyr er - gåturene i gangene på min high school imellem hver time, hvor alle smiler og siger hej og ja generelt bare de små ting. Til nye udvekslingstudenter - tag absolut intet forgivet, da du aldrig nogensinde vil få det tilbage, eller prøve det igen! :) Det skal ikke forstås som om jeg ikke vil hjem, fordi er du gal hvor kan jeg ikke vente til at gå ud gennem dørene i Kastrup og se min familie og venner igen. Kan ikke vente til at leve mit danske liv igen, hvor jeg ved præcis hvad jeg kan tillade mig, og hvad jeg ikke kan osv. Savner alle i Danmark, og alt ved Danmark helt ekstremt meget, så det er også derfor det her indlæg hedder "mixed feelings", fordi har virkelig virkelig mixed feelings. Jeg ved ikke om det her indlæg giver nogen mening, da jeg ikke har læst det igennem, men håber alligevel at det er til at forstå. Havde hvert fald lige lyst til at skrive noget om alting!

lørdag den 14. april 2012

Klip fra musicalen

Her er lige nogle videoklip af vores spring musical "The wedding singer" - hvis du ikke har læst de tideligere indlæg omkring den, så gør da bare lige det :-)





fredag den 6. april 2012

MHS Color Clash 2012

I år prøvede Moorestown High noget nyt, nemlig eventet "Color Clash - Moorestown Gives Back". Det var en dag der handlede om at give back til the community og generelt bare sådan åbne øjnene for ting der sker rundt omkring i verden. Eleverne var delt op på fire hold: Orange, blå, rød og grøn. Dette var fordi at vi på den måde kunne rotere rundt på de forskellige stationer i løbet af dagen, samtidig med at vi sidst på dagen skulle have en pep rally, hvor at vi istedet for at være delt op efter årgang, var delt op efter vores farve. (Se DETTE indlæg, for at læse om den tideligere Pep rally). Det er første gang nogensinde at MHS har haft to pep rallys i et skoleår. Så det var jo super sjovt!

Jeg var på blåt hold, og vores første "station" var i the MAC, som er vores største gymnastiksal og også hvor vi holder Pep Rally. Der hørte vi om organisationen "Invisible Children" samtidig med at vi hjalp med at sortere donerede sko, der skulle sendes til Afrika osv. Næste station var i the Isenberg gym, som er den "lille" gymnastiksal, hvor vi skulle hjælpe med at farve et kæmpe puslespil samt lave gaveposer, der altsammen skulle gives til de yngste klasser på en skole i Chesterfield, NJ da de i februar var ude for en meget dramatisk skolebusulykke hvor en 11 årig pige døde, og andre var kvæstede osv. Næste station var hvor vi skulle se KONY 2012 samt nogle videoer om cyberbullying og sidste station inden Pep Rally var i the auditorium, hvor der kom tre pensionerede NFL spillere og snakkede. De tager rundt til tusindevis af skoler og er "motivational and inspirational speakers" og det var faktisk rigtig godt og spændende! Sidst men ikke mindst var der som sagt Pep Rally, hvor grønt hold desværre vandt. Jeg deltog selv i en af "legene" med noget der hedder minute to win it. I kan se en video af det forneden! Alt i alt en liiiiidt langtrukken, men super god dag og en rigtig god afslutning! Og når ja fik jeg sagt at jeg nu har SPRING BREAK?!? Er så glad! Meget mere om spring break i et senere indlæg. Her er lidt video fra igår - i må meget gerne se dem :-)


(Det er mig i den blå t-shirt der går med ægget)


Armbøjninger med ekstra vægt! Så vildt!



Tovtrækning!