torsdag den 10. november 2011

Spirit Week

Så i forrige uge havde vi spirit week. Spirit week er en tradtion på alle Amerikanske high schools, hvor hver dag har et tema, som man skal klæde sig ud efter. Et tema kan f.eks. være "nerds", "Cowboy day" eller "Superhero day" osv. osv. Spirit Week slutter af med et stort bal/fest om lørdagen, bedre kendt som homecoming dance.

Vores dage var som følgende :

Mandag: Moorestown Appareal day (Man skulle have noget tøj på, der have tilknytning til MHS)
Tirsdag: Team Day (Man skulle have tøj på der repræsenterede ens favorit sports hold)
Onsdag: Wacky Wednesday (Man skulle klæde sig så grimt på som muligt)
Torsdag: Fright Night (Man skulle klæde sig uhyggeligt ud)
Fredag: Class color day (Alle havde købt en t-shirt der hørte til sin årgang)

Der er selvfølgelig et formål med det hele, og det er lidt indviklet at forklare men jeg vil gøre mit bedste! Der er faktisk to formål.

Det første er at man skal få sat stemningen i top, så alle er klar til "the homecoming game" lørdag formiddag, hvor ens skole varsity football hold har deres største kamp i sæsonen.

Det andet er at hele ugen er en kamp klasserne imellem. Altså klasserne kæmper om at være den vindende årgang af spirit week. Det er årgangen med flest point når ugen slutter, der vinder. Der er en masse forskellige måder at man kunne få point på. Hver årgang fik f.eks. et point pr. elev der havde klædt sig ud efter dagens tema. Der var også nogle forskellige ting i ugens løb hvor man kunne få point. Hver årgang havde fået to forskellige opgaver som de skulle løse for at få ekstra point. Den ene opgave var at gøre noget godt for nogle af medarbejderne på skolen. Så f.eks. juniors skulle gøre noget godt for alle buschaufførene, seniors for alle kantinedamerne osv. osv. og den anden slags opgave var at en årgang skulle gøre noget godt for en anden årgang. Freshmen skulle ligge slik på seniors borde, sophmores skulle lave en sang som et par stykker skulle synge højt i højtalerne på skolen, juniors skulle lave et digt om hvor meget vi elsker sophmores og også læse det højt i højtalerne, og senios skulle lave en banner om hvor meget de elskede freshmen, og hænge den op på skolen.

Så var der også temaet fright night, hvor hver årgang fik et område på skolen de skulle dekorerer så flot som muligt, og så den årgang der gjorde det bedst fik ekstra point.

Fredag, som jo var class color day var den bedste dag! Det var dagen hvor at alle gik rundt og råbte på gangene, og juniors på ingen måde snakkede med freshmen og omvendt. Alle juniors havde den samme t-shirt på, ligesom freshmen, sophmores og seniors havde så det var sjovt at man præcis kunne se hvem der var i de forskellige klasser osv. hvilket man normalt ikke har nogen ide om. Dagen sluttede af med Pep rally, som jeg vil lave et indlæg om bagefter det her da det virkelig fortjener et helt indlæg selv.  Men alt i alt en fantastisk sjov uge! Her kommer lige nogle billeder:


Lidt af juniors hallway pynt! Juniors <3




 Gracie (Sophmore, grå) og mig - Najee nåde lige og ødelægge det lidt dog, men sødt er det!




5th lunch! Juniors (gul), Sophmores (grå), Freshmen (hvide) og man kan ikke lige se nogle seniors.





En masse juniors!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar