fredag den 2. september 2011

Så er jeg fremme! :-)

Så er jeg simpelthen fremme i USA, og jeg sidder lige nu på mit nye utroligt smukke værelse, og kigger ud over den endnu smukkere baghave. Her er vildt varmt, og jeg har lige været oppe på min skole for at blive registreret.

Turen startede ud med at jeg mødtes med 6-7 andre STS'ere i Kastrup Lufthavn kl.6 om morgenen! Det var stille og roligt det hele og vi fik checket ind og sagt farvel til vores familier hvor vi derefter gik mod flyet til London. Da vi var nået til London mødtes vi med ca. 30 andre elever fra Finland, Norge, Sverige, Frankrig og Italien. Vi fløj derefter 8½ time til Chicago hvor vi alle gik hvert til sit da vi næsten allesammen skulle med forskellige fly ud til vores slutdestination. Jeg tog så mit fly til Philadephia.

Da jeg nåede frem stod Lisa (Hostmom), Tom (Hostdad), Brynne (Hostsister), Brynnes veninde Amelia, Lisa (Area rep) og Lisas kæreste tror jeg nok han var. Det var virkelig rart endelig at se min familie og de var bare så søde!

Da vi kom hjem til huset (der er fantastisk) fik jeg en lille rundvisning, gav min familie de gaver jeg havde med som de blev virkelig glade for, pakkede ud og så gik jeg i seng. Mit værelse er virkelig smukt, og min seng er giga. Jeg har en slags walk-in closet. Der er to store skydedøre man kan åbne sååå .. ja. Jeg har også mit eget rigtig flotte badeværelse. Man behøver ikke engang gå ud af mit værelse for at komme derind. Så det er helt mit eget. Fantastisk!

Dagen efter min ankomst kom Brynnes 6 bedste veninder hjem til os. De er alle supersøde og de endte med at vi var sammen hele dagen. Vi var rundt omkring hos nogle af pigerne og vi spillede en masse kortspil! Det var alt i alt bare en supergod dag. Fantastisk at få mødt nogle - kan ikke vente til at jeg begyndt at få venner haha.

Når men det var alt lige fra mine første to dage her - læs næste indlæg om min tur til NYC igår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar